 Webtop har igennem en årrække haft ingeniør studerende i praktik, hvor de studerende som afsluttende eksamensprojekt har udviklet en applikation eller noget software.
Ingeniør studerende David Sørensen har i efteråret 2009 lavet projekt omkring integration af Google Maps med Sharepoint. Google Maps er en kort service, der stilles gratis tilrådighed af Google ligesom Microsofts Bing Maps. Sharepoint er et velfungerende content management system til at lagre og behandle data i via Sharepoints indbyggede liste teknologi. Opgaven bestod i at koble disse 2 vidt forskellige teknologiske verdener til en sammenhængende løsning, hvor redaktører nemt inde i Sharepoint kunne registrere lokationer, områder og ruter i Sharepoitn lister og få dem vist på et kort.
Applikationen set for slutbrugerens side kan ses nedenfor visende et Google Maps kort og et søgefelt, hvor brugeren kan fremfinde det hun eller han søger efter f.eks. en adresse, navnet på en restaurant eller børnehave. En anden måde at fremfinde lokaliteter på er via en træstruktur der f.eks. kan vise forskellige emner i et hierarki f.eks. Restauranter -> Italienske restauranter -> Pizza restauranter. Dermed kan brugeren nemt navigere sig ned til den type lokalitet, som han eller hun efterspørger.

Resultatet af David Sørensens projekt er en applikation, der giver Sharepoint redaktører et nemt tilgængeligt interface for at arbejde med at få vist lokationer, områder og ruter på et kort. Redaktørern arbejder i en standard Sharepoint lister, hvor der er er tilknyttet nogle nye funktioner - se skærmbilledet nedenfor.
Redaktøren kan f.eks. søge på en adresse og automatisk få hentet koordinaterne til adressen og få vist et ikon på kortet eller redaktøren kan vælge inde i Google kortet at udpege et punkt eller et område og tilknytte nogle metadata til de definerede objekt. Disse informationer kan præsenteres for brugerne af kortet og give dem informationer omkring lokaliteten f.eks. hvilke åbningstider en børnehave har m.v. Det er altså i Sharepoint listen at lokaliteterne defineres og det er også her, at der tilknyttes beskrivende informationer på lokaliteterne.

Webtop ser store muligheder i Google Maps applikationen både til hjemmesider og intranet løsninger og har valgt at tilbyde det som et produkt. Offentlige institutioner som f.eks. kommuner har ofte brug for at visualisere oplysninger på kort i kommunens hjemmeside. I disse tider er det f.eks. hvilke søer man som borger må skøjte på eller steder hvor snerydning ikke kan finde sted osv. Her vi et kort sige meget mere end en lang tekst.
Henvend dig til info@webtop.dk for flere informationer om Webtops Google Maps løsning til Sharepoint.
|